Naturligvis skal der musik til denne festlige dag, der næsten i sig selv er indbegrebet af musik.
Det kan være musik under selve middagen, og dansemusik til efter.
Det store spørgsmål kan være hvilken musiker der skal vælges. Har man været til mange store fester og har set og hørt meget forrygende god musik, har man nok flere gange sagt til sig selv; han skal spille til min fest! Men hvad var det nu han / de hed...?
Beslutningen om musikalsk ledsagelse til festen er ofte svær at tage, fordi det er valget af om en af festens dyreste enkeltting - eller Frederiks cd afspiller som han meget gerne vil tage med til festen. Han har både country og Lars Lilholt.
Har man valgt levende musik, fra en festmusiker eller en levende dj, så er det ikke kun musik vedkommende leverer.
Der er en professionel festkender der hurtigt finder frem til hvordan selskabet bedst swinger. Han sørger for at stemningen fastholdes og mister ikke fatningen hvis det uforudsete indtræder, men kan improvisere.
Reserver festmusiker, gruppe eller dj så snart beslutningen om festligholdelse af dagen er taget.
Der er intet sparet ved at vente til sidste øjeblik, snarere tværtimod, så hvorfor vente.
Der er størst pres på musikere af alle slags lørdag og fredag, så guldbryllupspar kommer i stærk konkurrence med brudepar og andre festarrangørers musikforsyning.
Reserver NU. Underholdning - en lille pause i opmærksomheden
Der kan være mange grunde til at få tilsluttet et par undeholdende indslag til festen, og flere måder at få dem med på.
Underholdningen foregår måske i et andet lokale mens der skal forberedes en overraskelse, ryddes af bordet eller dækket til kaffe.
Børnene skal måske underholdes mens afslapningen efter middagen giver rygerne mulighed for at opjustere tjærebalancen.
Arrangørerne kan have fundet underholdningen med tanke på selskabet, eller som en gave til ægtefællen, på samme måde som det kan være en gave til parret på den runde dag.
På samme måde som ved valget af musiker, gælder det om at være hurtigt ude hvis det er en bestemt person man er ude efter skal forestå underholdningen.
Af underholdning kan nævnes cirkus, artist, klovn eller tryllekunstner, stand-up'er og underholdende foredragsholder.
Bugtalere har mulighed for at få noget sagt, og dansere kan være både opvisning og en fællesoplevelse.
Og der kan sluttes af med et fyrværkere.