| Fest-bogen.dk |
| Top | Bryllupsdag | << Festdag - Kirke | Festdag - Festforløb | Atombryllup >> | seneste søgning: katinga |
Ung og stabil | Midtvejs i livet | Ærefuld sammenhold |
| Festen til kobberbryllup har lige præcis det indhold og forløb som parret lægger op til. Det kan være den traditionelle fest hvor man sidder bænket gennem hele spiseforløbet indtil kaffen, eller der kan være opstillet en buffet så gæsterne selv henter deres specialiteter, eller grillen kan være stillet op på græsplænen til en herlig havefest. Til kobberbryllup er der ofte mange børn, og det er med til at gøre festen munter og afslappet, og komme med nye input til festtradioner. | Festen til sølvbryllup er næsten lige så traditionel som selve brylluppet var. Der kan ændres lidt, men på dette tidspunkt har man været med til så mange familiefester, at man kender de to familier man hører til ganske godt, og ved hvilke ingerdienser der kan forventes til fester i almindelighed og til diverse bryllupsfester i særdeleshed. Naturligvis kan man selv bestemme til sine egne fester, men der er vel ingen grund til at springe over noget som nogle betragter som en tradition. Det er traditioner der adskiller vores gruppe, fra alle de andre grupper. | Selve forløbet af en guldbryllupsfest er som udgangspunkt noget lignende et sølvbryllup (og ofte helt sammenlignelig). Dog kan der selvfølgelig være specielle ønsker og begrænsninger forårsaget af guldparrets alder eller helbred. Det kan ofte ændre festen til en eftermiddagsfest eller en stille fest for kun den allernærmeste familie. |
| Velkomstdrink nydes mens gæsterne samles. Velkomst sang når man har sat sig til bords. Forret spises. Parrets tale / sang til hinanden (kan vente til efter hovedretten hvis man ikke er så mange). Hovedret. Taler og sange fra familie og nære venner. Dessert spises. Måske flere sange. Velbekomme sang. Se på gavebordet som nu er udpakket, måske flytte lokale eller vente mens der dækkes op til Kaffebord. Det er ofte tradition efter kaffen at åbne med at brudeparret danser brudevalsen (Niels W. Gade) mens gæsterne klapper stående i ring der bliver mindre og mindre og først opløses efter brudeparrets kys. Dans og Natmad. | ||
23.000 par fejrer kobberbryllup i år. | 13.000 par fejrer sølvbryllup i år. | 9.000 par fejrer guldbryllup i år. |
| Fra tiden omkring kobberbryllup er familien eksponent for en mængde efterfølgende fester. Først og fremmest er der børnenes konfirmationer, og de kan danne en lind strøm der glidende går over i børnenes bryllupper og den store afslapning kommer måske først med eget sølvbryllup. Herefter kan der kan pustes ud i 25 år til der skal afholdes guldbryllup, måske med et par afbræk til runde fødselsdage. | ||
| Copyright © 2001-2010 Fest-bogen.dk - Om Fest-bogen.dk |
|