Tak fordi I kom og delte denne oplevelse med os - nu smutter vi
Der er flere måder hvorpå brudeparret kan forlade festen.
Mens dansen gik for fuld musik var det tidligere almindeligt at brudeparret pludselig var forsvundet uden anden afsked end til forældrene.
I dag bliver mange brudepar ved lige så længe som resten af gæsterne. De er jo ofte selv betalende værter til festen og skal have det hele med.
I mange tilfælde skal brudeparret, og måske flere fra selskabet, overnatte på feststedet, hvilket heller ikke giver anledning til at bryde op sålænge stemningen er på sit højeste. Forlader brudeparret stedet mens der er godt gang i festen, skal alle gæsterne naturligvis med ud og vinke og kaste ris/korn for 3. gang.
Denne gang kører de traditionelt i deres egen bil som er blevet godt pyntet med barberskumtekster på siden eller et skilt med NYGIFTE bagpå og snore efter bilen hvor der er bundet tomme konservesdåser og gamle sko.
I virkeligheden tager de nok en taxi hjem eller til bryllupssuiten.., men de får ris alligevel.