Blomster er naturens udsmykning og kan skaffes i alle farver
Skal brylluppet have en gennemgående blomst, eller et bukettema som vil følge alt gennem brylluppet fra brudebuket, knaphulsblomst, borddækning til festlokalets udsmykning i det hele taget.
Der er brede muligheder i dag for at få næsten en hvilken som helst blomst til udsmykning af bryllupslokalet, men naturligvis er der blomster som er mere relevante end andre til hver sin årstid.
Ønskes der specialiteter (forkert årstid eller forkert verdensdel), er det nødvendigt at være i god tid, så ens blomsterhandler har mulighed for at foretage indkøb på normale betingelser og ikke en særleverence.
Hvis man vælger selv at købe blomsterdekorationer til kirken kan man få helt det samme blomsterforløb gennem hele bryllupsarrangementet.
Husk at checke mulighederne af med kirketjeneren vedrørende kirkedekorationerne. Det er i hvert tilfælde den letteste kirkeudsmykning.
Alternativt kan 1. brudepige undersøge om der skal være flere bryllupper i kirken samme dag, og i så fald kontakte andre brudepar om en fælles blomsterløsning til økonomisk gevinst for alle.Ud over, eller i stedet for et gennemgående blomstertema, kan man også vælge en gennemgående farve der følger alle tryksager, dekorationer og bordpynt.