Fødsel

Registrering her og der

Senest 2 hverdage efter en fødsel, skal den meddeles til kordegnen (kordegnskontoret) i det sogn hvor moderen bor. Det gøres ved at aflevere en fødselsanmeldelse, som jordemoderen har udfærdiger, sammen med forældrenes dåbs-/navneattester og vielsesattest (eller skilsmissebevis).
Herefter vil der blive udstedt en fødsesattest.

Skal barnet døbes i Folkekirken skal der blot findes en dato til dåben. Dåben bliver en del af den sædvanlige gudstjeneste, er det er sjældent et problem.
Selvfølgelig kan en gudstjeneste være overbooked med dåb og bryllup, og det bliver nødvendigt at finde en ny dato (eller spørg præsten om muligheden for en anden kirke).
Jo hurtigere man kommer på banen, desto større chance er der selvfølgelig for at den ønskede dato er ledig.

Eneste formalia ved dåben er at det skal være inden barnet fylder 6 måneder, men da almindeligvis de fleste bliver døbt mellem 2-4 måneder gamle, er det sjældent noget problem.

Man henvender man sig til præsten i den kirke man hører til.
Der vil blive aftalt et møde hvor man hører om selve dåben samt om alle praktiske foranstaltninger der skal tages i den forbindelse.

Der skal vælges mindst 3 faddere (som selv er døbt men ikke nødvendigvis medlem af Folkekirken) som vil fungere som dåbsvidner. Præsten skal have en liste med navnene.
Såfremt moderen ikke selv bærer barnet, er det sædvanligvis en af fadderne der hermed bliver gudmor/gudfar.

Lørdagsdåb er en handling der efter start i hovedstaden langsomt begynder at indtage landet.
Det er den enkelte præst der fastlægger praksis på dette område.
Ønsket om lørdagsdåb hos forældrene, er at en familiefest vil forløbe mere afslappet for både værter og gæster når der er en fridag efter festen.
Spørg præsten hvis det er et ønske.

I gammel tid blev barnet, som her i Rasmus Kristiansens illustration, drysset med korn. Så ville det blive velsignet med frugtbarhed.
Det er samme tradition som stadig i høj grad finder sted ved brylupper. Ris har her haft held til helt at overtaget kornets rolle, lige indtil de seneste år hvor kornet er vendt tilbage (ligesom fuglefrø også ofte anvendes).
At det er af hensyn til fuglene der (ifølge nogle) ikke kan fordøje de rå ris, er en anden sag.

Ill.: Dansk Landbrugsmuseum, Gl. Estrup